Planlæg dine indkøb

Du kan spare rigtigt mange penge på at planlægge dine indkøb hjemmefra. Det er en god ide at kigge tilbudsaviser igennem og finde ud af hvor du kan spare penge på de indkøb du ofte alligevel laver. Er der f.eks. tilbud på pasta eller oksekød, så køb stort ind (oksekødet skal selvfølgelig i fryseren). At have et stort basic lager kan være en gode ide, for så er der større chancer for at du altid får købt varerne på tilbud.

Basic lager kan f.eks. bestå af:
(Parentes er kr. stk)

Pasta (5)

Tun (5)

Makrel på dåse (5)

Tomatsuppe (6)

Lasagne kit (10)

Frys selv is (10)

Pålægschokolade (pris variere, pt 3 pakker for 15 kr.)

Torskerogne (5)

Sovser på glas eller pulver (10)

Revet ost (10)

OSV.

Alle disse og flere produkter er købt med 25 til 60 % rabat. Så over et år løber det alligevel op. Vi mangler sjældent nogen af tingene, da vi ofte når at købe nyt på tilbud inden vi løber helt tør. Skulle vi gå og klat købe disse ting ville vi det meste af tiden betale fuld pris.

Sørg desuden for at når du har planlagt dine køb at det kan betale sig, skal du f.eks. køre 20 km for at spare 50 kr, er det ikke det værd.

Når du handler er det vigtigt at du holder dig til din indkøbsseddel, det er utroligt hvad man får købt af ting man ikke rigtigt har brug for i løbet af et år. Køber du for 30 kr. af varer du ikke rigtigt skal bruge hver gang du handler og du handler 2 gange om ugen har du på et år købt for over 3000 kr af ting du ikke skal bruge til noget.

Sæt også gerne et beløb af du må bruge om måneden på mad, dette kan motivere til at man måske dropper et restaurant besøg eller vælger den dyre vin fra.

Gider du ikke alt dette? Det er også helt fint, man bestemmer selv hvordan man vil bruge sine penge 😉

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *